Generalforsamling 2023
Der afholdes generalforsamling torsdag d. 20/4 kl. 19.30 i Medborgerhuset. Dagsorden ifølge vedtægterne som blev:
- Valg af ordstyrer (bestyrelsen foreslår Jørn Lund Nielsen).
- Formandens beretning.
- Foreningens regnskab.
- Valg af bestyrelsesmedlemmer. På valg er på valg er Jens Chr. Holm og Mads Sandholdt Nielsen begge er villige til genvalg
- Valg af revisor. På valg er Ingrid Thau, der er villig til genvalg
- Valg af bestyrelses suppleant (Bent Rosendahl) og revisor suppleant (Finn Olsen). Begge er villige til genvalg
- Evt.
Efter generalforsamlingen og da der ikke er et egentligt referat, kan det her nævnes, at alle blev genvalgt ved de ovenfornævnte valg. Ligeledes at nedennævnte foredrag af John Jensen var et både interessant og udmærket foredrag.
Efter generalforsamlingen vil museumsinspektør ved Varde Museerne, John Jensen holde foredrag om malerinderne Emilie Mundt og Marie Luplau. Der er for tiden stor interesse for de to malerinder Emilie Mundt og Marie Luplau, der jo havde tilknytning til Varde Interessen for de to malerinder handler naturligvis om deres malerier, men også adoptionen at datteren Carla og deres samliv gennem næsten 50 år. Det er bl.a. nutidens interesse for Regnbue-familier og LGBT+, som har medvirket til få trukket de to malerinder frem i lyset igen. I foredraget hører vi om datidens victorianisme, og de vanskeligheder som kvindelige kunstnere var oppe i mod, vi skal høre om deres tilværel-se og samliv, og så skal vi selvfølgelig vi se deres malerier
Formandsberetning generalforsamling 20/4 2023.
Hvad har foreningen lavet i 2022?
Lokalhistoriske Meddelelser udkom i to eksemplarer, som den plejer at gøre. Nr. 1 2022 indeholdt en artikel skrevet af undertegnede. Den handlede om et bankkrak, da Vestjyllands Landmands-bank i Varde blev erklæret konkurs i 1900. Nr. 2 2022 var en artikel om færdselsregler og trafikproblemer i Varde 1850-1920 skrevet af undertegnede.
Blad nr. 1 2023 er kommet og handlede om nogle polske tyveknægte, der huserede på Vardeegnen i 1919. Nr. 2 2023 som kommer ultimo august eller primo september 2023 vil komme til at handle om Rudolf Hansens og hans søns Theodor Hansens pakfarvefabrik, der lå i Nørregade 4 og startede i 1860 og vistnok eksisterede til 1954.
Af byvandringer har der været en i arkivets regi med et dusin deltagere. Derudover to af de traditionelle by-og ølvandringer i samarbejde med Warvik Bryghus. Vi har den næste her den kommende pinselørdag d. 27/5. Derudover har der været fem byvandringer bestilt af privatpersoner, og jeg har holdt et foredrag om Det Varde, som forsvandt. Disse aktiviteter fremgår også af regnskabet.Så sidder jeg for tiden og arbejder med folketællingen fra 1921. Den har Ole Feilberg tastet ind i et acces databasesystem. Det skal han have tak for. Men han ville ikke finde ud af hvilket amt, de talte personer var født i, og det forstår jeg godt. F. eks. er en person født i Horsens sogn. Et opslag i Trap fra 1930’rne viser fem stednavne med Horsens, altså fire ud over den store købstad. De lå i to sogne med horsensnavnet, og en gennemsøgning af kirkebøgerne fra disse sogne gav ikke noget resultat, så derfor gik jeg ud fra at det drejede sig om købstaden Horsens, og der var i 1921 fem sogne i denne købstad, og det gad jeg simpelthen ikke at undersøge. Jeg er nu kommet halvvejs gennem 1921 tællingen.
Ole Nørskov
